På billedet til venstre ses de to 'stereofonisk' anbragte orgelhuse, og i midten ses spillebordet som står på orgelpulpituret over alteret.

Billedet til højre er taget fra orgelspillebordet og ned i kirken. Øverst i billedet, bag lysekronen, ses den hvide halvvæg på 2. pulpitur. I et tårnkammer heroppe er fjernværkets piber anbragt højt oppe under loftet. Foto: Flemming Friis 2014.

Jerusalemskirkens orgel

Flemming Friis har siden 1988 været arrangør af sommerkoncerterne i Jerusalemskirken, Rigensgade 19, tæt på Østerport Station i København, hvis historiske orgel, bygget af Winther & Frobenius i 1916, han lærte at kende i 1985.

Dette instrument inspirerede ham til en række orgelværker fra 1990’erne, heriblandt de første tre af hans indtil videre fem orgelsymfonier.

 

Nyt spillebord til Jerusalemskirkens orgel

Jerusalemskirken modtog i 2011 en privat arv øremærket orgelrestaurering, og denne arv samt supplerende støtte fra Augustinus Fonden gav mulighed for at bygge et nyt spillebord til afløsning fra det gamle, som det ikke var muligt at restaurere. 

Det nye spillebord blev taget i brug i december 2013.

Herunder følger to artikler om Jerusalemskirkens orgel, og længst nede kan orglets disposition læses:

Jerusalemskirken

København

I umiddelbar nærhed af Nyboder, på hjørnet af Rigensgade og Stokhusgade, ligger Jerusalemskirken, som er Metodisternes hovedkirke i Danmark. Metodistbevægelsen opstod i begyndelsen af 1700-tallet I England og fik her - og navnlig i Amerika - stor udbredelse blandt mennesker, der ønskede at leve efter »Bibelens metode«. I Danmark var der i midten af 1800-tallet 3-4.000 metodister, og i 1865 opnåede det metodistiske trossamfund officiel anerkendelse. Samme år stod kirken i Rigensgade færdig. Arkitekt var Ferdinand Jensen, elev af de kendte arkitekter H. B. Storck og H. J. Holm.

I 1914 brændte kirken, men den blev genopbygget med anvendelse af de gamle mure, nu med J. Chr. Kofoed som arkitekt. Ved denne lejlighed blev murene forhøjet og krypten uddybet, således at der såvel oppe som nede skaffedes mere plads til det diakonale arbejde, som er en vigtig del af kirkesamfundets virke. Endvidere blev det nye spir bygget betydeligt højere end det gamle.

Allerede 1915 kunne kirken tages i brug igen. Det indre var blevet helt omdannet, og inventaret var nyt, bortset fra døbefonten, der havde overlevet branden. Rummet er karakteristisk ved det omløbende betonpulpitur, der over alteret og den hermed sammenbyggede prædikestol udvider sig til et stort sangerpulpitur, hvor også orglets spillebord er placeret, således at organisten vender front mod menigheden. Orglets to facader befinder sig på pulpiturerne hhv. nord og syd for sangerpulpituret, ligeledes vendt mod menigheden.

1. Følgende artikel, skrevet 1982, fortæller om orglets tilblivelse og restaureringen i 1981 – 1994, og er venligst stillet til rådighed af dens forfatter Ole Beuchert Olesen

En sjælden orgeltype

Jerusalemskirkens Frobenius-orgel fra 1916 er bygget i romantisk-symfonisk stil, og er dermed efter danske forhold en virkelig sjældenhed. Det vakte da også opsigt i den danske orgelverden, da Gunnar Fabricius Husted i 1982 gjorde det spilbart, efter at det i årevis havde stået som en ruin. (Den etapevise restaurering fuldførtes 1994).

De fleste orgler i Danmark stammer fra de seneste 50 år og må betegnes som børn af Orgelbevægelsen. Klangen er lys, frisk med et nøgternt præg, der yderligere fremhæves af de kraftige, nærmest slagtøjsagtige toneansatser. Sådanne egenskaber står i fuldstændig modsætning til den orgelstil, der herskede i årtierne omkring år 1900, hvor man foretrak bløde toneansatser, mystisk krydrede klangblandinger, varme, intense solostemmer og umærkeligt glidende klanglige og styrkemæssige forvandlinger.

Gnistfri teknologi

Efter at Jerusalemskirkens romantiske Frobenius-instrument fra 1916 ved en restaurering 1982-94 er blevet så godt som nyt, har der været stor interesse for det blandt danske orgelspillere og - kendere.

Det er imidlertid ikke første gang, opmærksomheden samler sig omkring orglet i Rigensgade. Dengang det var nyt, var det kendt for at være et af de mest avancerede i landet. Dets bygmester havde taget den allernyeste teknologi i anvendelse, og der udkom ligefrem en lille bog om projektet, skrevet af kirkens organist og kantor, Bendt Petersen. Når man læser dette skrift, fornemmer man, at den tekniske side af sagen dengang påkaldte sig langt større opmærksomhed end den klanglige: orglet var nemlig - som det første i Danmark - bygget med elektrisk traktur, og denne var tilmed anlagt efter et nyt 'gnistfrit' system, som var udviklet i Tyskland af Regierungsbaumeister Paul Walcker og havde haft verdenspremiere tre år tidligere ved indvielsen af det 200(!) stemmer store orgel i Jahrhunderthalle i Breslau.

En computer fra 1916

Det blev opfattet som et teknologisk tigerspring, da Frobenius i 1916 leverede landets første orgel med elektrisk forbindelse mellem tangenter og piber. Såvel organister som orgelbyggere omfattede denne landvinding med stor interesse, og mange gjorde sig et ærinde i Jerusalemskirken i København for at tage fænomenet i øjesyn. I det store udland havde de elektriske systemer været kendt i nogle år, men det var først nu, man i Danmark kunne opleve, hvordan den spillende kunne forbindes med sit instrument via en slags telefonkabler. Den nye teknologi rummede flere indlysende fordele; bl.a. kunne orgelpiberne nu placeres hvor som helst i kirken, og spillebordet kunne udstyres med et rigt udvalg af udspekulerede elektriske hjælpemidler, hvormed organisten kunne manøvrere orglet som var han en kapelmester i spidsen for et symfoniorkester. F.eks. kunne alle klangskift foretages automatisk, og et specielt melodikoppel kunne af sig selv fremhæve overstemmen i musikken. Anlægget kunne udføre enkle, programmerede handlinger, og det kan således betragtes som en art primitiv computer - fra før computeren blev opfundet. De fleste af de nævnte hjælpemidler var velkendte fra pneumatiske spilleborde, men i den elektriske version var de mindre pladskrævende.

Et ekko fra Himlen

Afstanden fra tangent til pibe spiller ingen rolle, når forbindelsen er elektrisk; det har man udnyttet i Jerusalemskirken i København ved at placere en særlig afdeling af orglet i kirkens fjerneste ende, ude i et afsides tårnrum, hvorved der kan frembringes fjerne og anelsesfulde klange. Denne 'himmelske musik' ramte datidens kirke- og koncertgængere lige i hjertekulen, og mangen en besøgende organist forlod dengang kirken i Rigensgade med et brændende ønske om selv at få et sådant ekkoværk at trylle med derhjemme.

Ude i kulden - inde i varmen

Selv om Jerusalemskirkens effektfulde ekkoværk vakte betydelig opsigt, da det var nyt, blev der dog ikke bygget mange sådanne indretninger i de følgende år; orgelmoden begyndte nemlig allerede at skifte i 20'erne, og der blev nu brugt megen energi på at udvikle en moderne, djærv og karsk orgeltype. Samtidig fandt man det nødvendigt at gå til angreb på de romantiske orgler, der ikke længere blev anset for stuerene; man mente åbenbart, at deres smægtende klange kunne forlede kirkegængerne til utidig sentimentalitet og private drømmerier. Resultatet blev, at alle større, romantisk-symfoniske orgler i Danmark enten forsvandt eller blev ombygget til ukendelighed, og derfor er instrumentet i Jerusalemskirken - trods sine kun 35 stemmer - i dag landets største autentisk bevarede orgel fra den

romantiske epoke.

I de seneste årtier er den symfoniske orgelstil kommet til ære og værdighed igen, og det har gjort Jerusalemskirkens instrument berømt blandt orgelkendere. Koncertorganister fra nær og fjern står på det nærmeste i kø for at få lov at spille i Rigensgade, og fem nye orkestralt anlagte orgelsymfonier, komponeret af Flemming Friis, er ligefrem blevet uropført på det.

2. Flemming Friis skriver om bygningen af det nye orgelspillebord 2011 - 2014

Arven efter Debora og Børge Olesen

I sommeren 2011 kom meddelelsen om, at Jerusalemskirken havde modtaget en arv, ca. 750.000 kr., bestemt for restaurering af kirkens orgel.

Da jeg fik overbragt denne store nyhed, blev jeg selvfølgelig mere end overrasket, men da jeg erfarede, at arven var efter Debora og Børge Olesen, faldt noget i hak:

Debora Olesen (død 2002) og Børge Olesen (død 2009) var medlemmer af Metodistkirken. Børge var ’født’ medlem af menigheden, mens Debora, der havde rod i Frelsens Hær, hvor hendes far var kaptajn, først blev det efter ægteskabet med Børge.

De havde begge stor forkærlighed for musik. Debora spillede guitar og var medlem af et strengeorkester som fandtes i Jerusalemskirken for år tilbage, og for Børge, som virkede som lægprædikant i Metodistkirken, var orglet i Jerusalemskirken noget helt særligt.

Han kom ofte, synligt rørt af musikken, og takkede organisten efter en gudstjeneste.

De sang begge i kirkens menighedskor, som jeg var leder af fra 1986 – 1989.

En søndag efter en gudstjeneste, det har nok været i ca. 2004, kom Børge til mig og spurgte om orglets tilstand, og om hvad der ville være af behov for restaurering fremover.

Jeg fortalte Børge at pibematerialet, som jo var restaureret i 90’erne, havde det fint, men at spillebordets elektroniske indmad, opfundet til orglet af elektroingeniør Karsten Olsen i 1981, så småt udviste tegn på at være slidt, idet forskellige elektriske funktioner ikke fungerede stabilt mere.

En måneds tid efter skete det samme: Efter en gudstjeneste kom Børge igen til mig og stillede de samme spørgsmål, og jeg gav de samme svar. Jeg undrede mig dog ikke over dette gentagne ’forhør’, for jeg var jo vant til Børges interesse for orglet.

Det var først i sommeren 2011, da meddelelsen om arven kom, at jeg pludselig forstod betydningen af Børges spørgsmål ca. syv år tidligere, og det gik også op for mig, hvorfor han ikke havde stillet sig tilfreds med mine svar første gang. Han ville høre mig fortælle præcis det samme en gang mere, inden han endeligt besluttede sig for at testamentere sin formue til restaurering af orglet.

Beslutningen var i øvrigt taget af både Debora og Børge Olesen i testamentet, som var oprettet i 1995.

Samme sommer, altså i 2011, holdt orglets generalcrescendo op med at virke. Organisten Vibeke Astner var den sidste, der brugte det til en koncert, hvor det holdt. Da vi tændte orglet næste gang, virkede det ikke længere.

Det såkaldte ’automatiske pedal’ havde i en årrække været ude af drift. I sommeren 2010 virkede det lige pludselig igen, og i 2011 virkede det af og til.

Arven kom altså netop, som det var ved at blive meget mærkbart, at det elektroniske anlæg fra 1981 var nedslidt og at mere kunne forventes at ophøre med at virke fremover, og meget hurtigt skete der i øvrigt noget: Skindet på bælgen, der betjener man. II og pedalet, revnede! Uden arven, havde det været meget vanskeligt for Jerusalemskirken, at få råd til at få bælgen beklædt med nyt skind.

Restaurering af det gamle spillebord?

Der blev nedsat et orgeludvalg, som bestod af menighedsrådsformand Henning Bjerno, pastor Ole Birch, kirkeværge Bent Fredsby, organist Kirsten Fredsby og mig.

Tanken om at forsøge på at restaurere det gamle elektriske anlæg, blev hurtigt opgivet.

Man kunne have brugt et par hundrede tusinde kroner på at få det skilt ad og renset, og derefter ville det måske holde nogle år længere end ellers. Der var derfor enighed om, at et forsøg på at fortsætte med den gamle elektronik var en lappeløsning, som slet ikke levede op til den vision der var i arven.

Intentionen hos udvalget var derimod, at det gamle spillebord skulle restaureres. Vi skulle gentage det man gjorde i 1981: Ud med den gamle elektronik og ind med nye sager!

Holdningen hos Th. Frobenius & Sønner, som skulle stå for restaurering, var den samme: Det gamle spillebord skulle bringes til at fungere.

Denne beslutning blev dog hurtigt ændret.

Ved et møde hvor orgelbyggeriet, elektroingeniør Jens Langvad, Kirsten Fredsby og jeg var til stede, blev Jens Langvad mere og mere stram i ansigtet efterhånden som jeg demonstrerede melodikoblere, automatisk pedal, de særlige indretninger for frikombinationer der, når de ikke var afstillede, klang med i hovedregistreringen, og generalcrescendo der kunne bruges i hele orglet, kun i man. II og III eller kun i fjernværket.

Jens Langvad udtalte: Den setzer som jeg sælger til kirker, kan ikke klare disse funktioner. Jeg skal opfinde noget helt nyt, og hvis det nu ikke bliver optimalt, og kirken ikke vil købe det, hvem betaler mig så for de mange, mange timer, jeg har brugt på at opfinde?

Orgeludvalget var ikke længe om at beslutte sig, for vi kunne jo ikke kaste arven efter et projekt, som muligvis ikke ville blive godt, og derfor var løsningen: Vi bygger et nyt spillebord, og stiller det gamle på museum et sted i kirken. Måske kan man om mange år restaurere og genindsætte det gamle spillebord med brug af teknik, som i dag er ukendt.

Beslutninger om indretningen af det nye spillebord

Michael J. Thomsen blev på min opfordring valgt som konsulent i orgelfaglige spørgsmål, og han og jeg udfærdigede sammen hvordan det nye spillebord skulle indrettes.

Et stort ønske var at fjernværket, som på det gamle spillebord havde fælles klaviatur med man. III, og som ikke kunne kobles ned i de andre manualer og pedalet, skulle have sit eget manual og skulle kunne kobles til de alle andre manualer og pedalet.

Der var fra anden side i kirken ønske om at svellerne til man. II og III blev elektrificerede, således at de trækstænger der lå under gulvet på orgelpulpituret, kunne tages bort og gøre plads til en ny indretning for ophængning af det lærred der er opsat mellem alter og orgelpulpitur og som bruges til at projicere tekster og billeder til gudstjenester.

De erfaringer med registrering af snart sagt alle romantikkens værker, som havde været gjort af de talrige organister, som havde spillet til kirkens sommerkoncerter siden 1988, spillede også ind: Tekniske indretninger som melodikobbel og delt generalcrescendo var aldrig blevet anvendt af nogen, og dette befordrede naturligvis heller ikke lysten til at der skulle bruges meget store summer på at restaurere disse funktioner.

Derfor besluttede vi at indsætte en setzer som den Jens Langvad/Ring Instrument normalt leverer, blot med tilføjelse af et generalcrescendo.

Realisering af projektet

Det blev en del dyrere at bygge det nye orgelspillebord, end arven tillod. Heldigvis gav Augustinus Fonden dog tilsagn om støtte til det der manglede, og snart var en kontrakt udfærdiget og underskrevet.

Det nye orgelspillebord ankom til kirken 11. november 2013 og blev trukket og skubbet op ad en træsliske. Hen over efteråret og lidt ind i januar arbejdede Frobenius så i kirken med at tilslutte det nye spillebord til piberne. Det var i brug til kirkens gudstjenester fra december 2013, og 7. februar 2014 blev der afholdt festkoncert, hvor Michael J. Thomsen, Jørgen Ellegård Frederiksen, Mads Høck og Flemming Friis spillede hver sin afdeling på orglet.

Jerusalemskirken, København

Jerusalem Church, Copenhagen

Christian Winther & Th. Frobenius 1916

35 / IV / P

Restaureret 1982-94 af Gunnar Fabricius Husted

Renovated 1982-94 by Gunnar Fabricius Husted

Nyt spillebord 2013-14 ved Th. Frobenius & Sønner

New console 2013-2014 by Th. Frobenius & Sons

Manuale I

Bordone 16'

Principale 8'

Voce dolce 8'

Gamba 8'

Ottava 4'

Flauto cuspido 4'

Ottava 2'

Ripieno de cinque IV-V

Manuale II

Bordone d'amore 16'

Principale violino 8'

Gamba 8'

Voce celeste 8'

Flauto armonioso 8'

Flauto traverso 4'

Flautino 2'

Tromba 8'

Oboë 8'

Svelle

Manuale III

Bordone d'amore 8'

Quintatenente 8'

Flauto amabile 8'

Salicionale 8'

Flauto dolce 4'

Clarinetto 8'

Svelle

Manuale IV (Eco)

Bordone d'eco 8'

Viola di Gamba 8'

Eolina 8'

Voce celeste 8'

Flauto cuspido 4'

Voce umana 8'

Tromba armonioso 8'

Tremulant

Svelle

Pedale

Subbasso 16'

Bordone d'amore 16'*

Violone 16'

Bordone 8'

Violoncello 8'

Trombone 16'

*) Transmission fra manual II / borrowed from manual II

Cariglione

Manualomfang / manual compass: C-c''''

Pedalomfang / pedal compass: C-f'

Alle registre i II og III, på nær Flautino 2’ i II, er udbygget til c''''' af hensyn til 4'-koplerne

All the stops in II and III, except Flautino 2’, are extended to c'''' on account of the 4'-couplers

Kopler / couplers:

I+II, I+III, I+IV, I+I4’, I+II4’, I+III4’, I+II16’, I+III16’, I+IV16’

II+III, II+IV, II+II4', II+III4’, II+III16', II+IV16’

III+IV, III+III4’, III+IV16’

P+I, P+II, P+III, P+IV, P+II4’

Sveller for man. II, III og IV / Swells shutters in manual II, III and IV

Register Crescendo I (fixed). Register Crescendo II (adjustable)

Generalcrescendo I (fast indstillet). Generalcrescendo II (indstilbart).

Setzer med 8.000 indstilbare stationer (Jens Langvad/Ring Instruments)

Setzer with 8.000 adjustable combinations (Jens Langvad/Ring Instruments)

Elektropneumatisk traktur og registratur / Electro-pneumatic action

Keglevindlader / Cone chests

Billeder af det nye orgelspillebord:

Det nye spillebord har fire manualer, dvs. et manual mere end det tidligere spillebord. Dette skyldes at fjernværket, hvis piber er anbragt i et tårnkammer i modsat ende af kirken end hvor hovedorglet står, på det gamle orgel delte tangenter med man. III, og ikke kunne kobles ned i de øvrige manualer og pedalet.

På det nye spillebord er denne koblingsmulighed blevet muliggjort.

Registraturet er indrettet, så samtlige registervipper sidder til venstre og samtlige koblere til højre for klaviaturerne.

Registertavle, venstre side:

30 - 37: Man. IV

24 - 29: Man. III

15 - 23: Man. II

7 - 14: Man. I

1 - 6: Pedal

Registertavle, højre side:

Koblefunktioner, Cariglione (klokkespil) samt Generalcrescendo.

11. november 2013 ankom spillebordet til Jerusalemskirken. Det blev trukket og skubbet op til orgelpulpituret ad en slidske.

Et kig op mod 2. pulpitur bagerst i kirken. Under det midterste billede på bagvæggen ses den åbne dør ind til det tårnkammer, hvor fjernværkets (man. IV) piber er anbragt højt oppe under loftet.

7. februar 2014 blev der afholdt en festkoncert, hvor organisterne Michael J. Thomsen, Jørgen Ellegård Frederiksen, Mads Høck og Flemming Friis spillede en afdeling hver. Herover ses de fire organister ved spillebordet på orgelpulpituret under den fyldte kirkes applaus.

Billeder af kirkens tidligere orgelspillebord som var i brug fra marts 1916 - november 2013:

Det er organisten Bjørn Rasmussen der har lagt hænder til billedet.

Jerusalemskirkens tidligere spillebord er ofte blevet sammenlignet med et cockpit eller en telefoncentral. Se godt efter og opdag de mange knapper over og under de tre manualklaviaturer. Hvis blot en af dem var galt indstillet, kunne det volde den spillende organist alvorlige problemer.

Flemming Friis ved spillebordet i Jerusalemskirken, marts 1986.

Ved spillebordet i Jerusalemskirken, marts 1986. Under titlen "De profundis" blev der til en koncert 16. marts 1986 opført nyskrevne værker af Svend Hvidtfelt Nielsen (tv) og Flemming Friis(siddende) over den gammeltestamentlige Salme 130, "Fra det dybe råber jeg til dig, Herre!"

Til højre ses organisten Niels Erik Wegge, der opførte musik af J. S. Bach over koralmelodien "Aus tiefter Not".

Ved koncerten medvirkede også Agnethe Christensen (alt) og Henry Linder, der ses i midten af billedet ovenover med sin basklarinet.

24. juni 1992: Efter at have spillet sommerkoncert i Jerusalemskirken taler Flemming Friis med organisterne Mads Høck (tv) og Morten Schousboe.

Den første restaurering af Jerusalemskirkens orgel foregik i flere etaper fra 1981 - 1994.

Søndag den 26. juni 1994 om eftermiddagen blev der afholdt genindvielseskoncert for et stort og begrejstret publikum.

Københavns domorganist Niels Henrik Nielsen spillede først Louis Viernes 6. orgelsymfoni, og efter en reception i kirkens krypt hvor der var taler, spillede Frank Jarlsfelt Franz Liszts "Ad nos ad salutarem undam". 

Her er et par fotos fra koncerten:

Jerusalemskirkens organist gennem mange år, Kirsten Fredsby, ses her sammen med orgelbygger Gunnar Fabricus Husted, der forestod hele restaureringen af orglet.

Da det nye spillebord skulle udformes i 2012, var det Michael J. Thomsen, der var tilknyttet projektet som konsulent i orgelfaglige spørgsmål.

Organist Michael J. Thomsen (tv) som er en af de organister, der gennem årene ofte har givet koncert i Jerusalemskirken, ses her i samtale med Ole Beuchert Olesen, der var menighedsrådets orgelkonsulent gennem hele restaureringsperioden i 1980'erne.

Jerusalemskirkens tidligere spillebord der var i brug fra 1916 - 2013.

Foto: Annelise Olesen, 2001