Det var Nathanaels Kirkes tidligere organist, Ida Borup Søgaard, der sammen med kirkens menighedsråd i midten af 1990’erne tog initiativ til at anskaffe kirken et nyt orgel. Som orgelkonsulent for menighedsrådet valgtes Michael J. Thomsen.

Kirkens orgelsag var langvarig, og da det nye orgel endelig var sat op og kunne indvies første søndag i advent 2007, var Ida Borup Søgaard i mellemtiden blevet ansat som organist ved Søborg Kirke ved Gladsaxe, og det var kirkens nuværende organist, Flemming Friis, der spillede denne dag.

Nathanaels Kirkes orgel er bygget af firmaet Jensen & Thomsen, som nogle år inden var blevet opkøbt af Frobenius Orgelbyggeri, og orglet i Nathanaels Kirke blev det sidste ’rigtige’ Jensen & Thomsen orgel, som blev skabt med medvirken af orgelbyggere, der oprindelig havde været ansat hos Jensen & Thomsen.

Orglet, som var projekteret til at have 24 stemmer, blev indviet med 20 stemmer, men ved hjælp af donationer fra Augustinus Fonden, blev orglet i årene 2008 - 2012 udvidet til 24 stemmer.

Det fuldt udbyggede orgel blev præsenteret ved en orgelkoncert 21. oktober 2012.

 

Orglets disposition:

Hovedværk (I)

Bordun 16’

Principal 8’

Flûte harmonique 8’

Oktav 4’

Gedaktfløjte 4’

Quint 2 2/3'

Terts 1 3/5'

Superoktav 2’

Mixtur IV

Tremulant

Svelleværk (II)

Rørfløjte 8’

Gamba 8’

Vox celeste 8’

Principal 4’ *)

Blokfløjte 4’

Nasat 2 2/3'

Nathorn 2’

Sivfløjte 1’

Trompet 8’

Obo 8’

Tremulant

*) Starup 1932, fra det tidligere orgel i Bispebjerg Kirkegårds Kapel

Pedalværk

Subbas 16’ **)

Gedaktbas 8’ (transmission af Subbas 16')

Principalbas 8’

Oktavbas 4’ (transmission af Principalbas 8')

Fagot 16’

**) Starup 1962, fra det tidligere orgel i Nathanaels Kirke

Koblinger:

I+II 8’, P+I 8’, P+II 8’, P+II 4

Setzer med 8000 indstillelige kombinationer fra firmaet Ring instrument v/Jens Langvad er indbygget

 

I Januar 2008 blev der afholdt en række koncerter, hvor det nye orgel blev præsenteret. Den første af koncerterne fandt sted den 13. januar og solist var organist ved Grundtvigs Kirke, Mads Høck. På prorammet stod værker af Bach, Franck, Dupré, Mads Høck og Flemming Friis. På billedet ovenover ses Mads Høck (th) sammen med organisten Flemming Dreisig, der var tilhører ved koncerten. Begge organister har en del gange opført orgelsymfonier og andre værker af Flemming Friis.

Flemming Dreisig vendte i øvrigt tilbage til Nathanaels Kirke i januar 2009, denne gang som koncertgiver.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Rune Reebirk

Orgelintonatør Ole Høyer under arbejdet med at udpakke principalstemmens tone store C

Både Bach og Reger klinger smukt på Nathanaels Kirkes orgel.

Billedet viser spillebordets to manualer. Tangenterne nederst betjener hovedværkets piber, og de øverste tangenter betjener svelleværkets piber. Over øverste manual ses et brunt panel af træ med hvide knapper, hvor orglets computer (setzer) er indbygget.

Til højre og venstre for tangentrækkerne ses nogle af orglets registertræk, der aktiverer orglets forskellige stemmetyper (se dispositionen i venstre kolonne).

Til venstre for nodebogen med musik af Max Reger ses en rød signallampe, som kirketjeneren aktiverer fra kirkens våbenhus, når klokkeringningen er stoppet, og en gudstjeneste eller kirkelig handling skal begynde med et orgelstykke, det såkaldte 'præludium', som betyder 'forspil'.

 

 

Nathanaels Kirkes orgel har naturligvis en maskot. Orgelhunden vogter over orglet og organisterne der spiller på det.

 

Nathanaels Kirkes orgel har naturligvis en maskot. Orgelhunden vogter over orglet og organisterne der spiller på det.

Nathanaels Kirkes orgel